Om relevansen af at arbejde med sine tidligere liv
Nordamerika. Bjerglandskab. En ung kvinde går rundt sammen med sin læremester og samler bark og urter til plantemedicin. Hun har en tam prærieulv med sig. De kommer hjem til lejren, der er flytbar og består af telte. Her tager hun sig af sin gamle bedstemor, der ikke ser så godt længere. Stammen bærer på mange gamle traditioner, men deres livsstil er truet. Andre stammer og den hvide mand er begyndt at trænge sig på og udfordre deres mulighed for at bevæge sig rundt som nomadisk folk…
Det ovenstående er scener jeg selv har set i regression. Ud over at få sig en god historie, hvad kan det så bidrage med at beskæftige sig med tidligere liv? Skal man ikke passe på med at fortabe sig i fortiden?
Min oplevelse er, at tro, viden og erfaring med reinkarnation kan bidrage til udvikling, som kan komme både os selv og andre til gode – i dette liv!
Når vi kommer i kontakt med tidligere liv, kan det hjælpe os til at forstå, hvorfor vi er, som vi er.
Hvis man er adopteret som barn og som voksen undersøger sine rødder, så kan det at opdage, hvor man kommer fra, være med til at give ro i identitetsfølelsen, fordi man får nogle svar. Måske opdager man, hvad man har arvet fra forældrene, og hvilke spor, der sidder i en fra den tidlige barndoms miljø.
At komme tilbage til tidligere liv, kan have en lignende effekt. Man kan opdage, hvor tilbøjeligheder, præferencer, traumer og fobier er blevet grundlagt, og man får mulighed for at slippe dem, hvis de ikke længere gavner.
Da jeg kom tilbage og så dette tidligere liv som kvinde blandt de nordamerikanske oprindelige folk (og flere andre tidligere liv med lignende livsstil og temaer), kunne jeg samle nogle brikker. Jeg forstod, hvorfor det ligger meget naturligt til mig at ville beskæftige mig med spiritualitet, plantemedicin og oprindelige folks kulturer igennem mit antropologistudie og mit spirituelle virke.
Jeg kunne se, hvorfor det ligger så naturligt til mig at føle, at naturen er besjælet, og at vi skal samarbejde med naturens kredsløb, fx ved at leve så bæredygtigt som muligt. Det ligger også dybt i mig, at det er mest naturligt at søge helbredelse gennem naturlige midler, der støtter kroppens egen helbredelse, og at helbredelse kræver forståelse for de bagvedliggende psykiske og energetiske tilstande, der er med til at forme de fysiske problemer.
Livene blandt oprindelige folk skal dog ikke forherliges for meget. Det var barskt, koldt, krævende, hårdt, og der var ofte fare på grund af sammenstød med andre stammer og folk. Det kan have givet grundlag for et brændende ønske i dette liv om at vælge fredens vej.
Måske fornemmer du en resonans med disse ting, fordi du selv har levet lignende liv og gjort dig lignende erfaringer?
At få en forståelse for, hvordan vi tager mønstre og erfaringer med os, giver mulighed for at løsne de gamle knuder og komme videre. Det giver indblik i karma, vi kan have skabt os, og minder os om de gamle lektioner, så vi ikke behøver gentage dem. Det hjælper os til at huske at se livet i et større billede. Vi husker, at vi er en del af et kæmpe kredsløb, hvor vi spiller mange små roller på kryds og tværs for hinanden. Vi er ikke alene og ikke isolerede. Vi er forbundne og har et fælles ansvar for, at udviklingen her på planeten går i en retning, der er så ønskværdig, at vi har lyst til at komme tilbage igen i næste liv.
Når vi ikke kun læser om, men erfarer, at sjælen udvikler sig fra liv til liv, kan det få dødsangsten til at lette, fordi vi ved, at sjælen altid overlever. Vi bliver mere empatiske og tolerante, fordi vi ved, at vi alle går igennem diverse oplevelser og spiller rollerne på kryds og tværs. Derfor giver det ikke mening at se ned på andre, der ikke har den samme indsigt som dig. Det er måske din yngre bror, sjæleligt set, der endnu ikke har nået at tage lektionen i fx hensynsfuldhed. Til gengæld har han måske taget en lektion, du ikke er kommet til endnu.
Med denne forståelse i ryggen, er det langt lettere at tage livets problemer som sjælelige udfordringer, vi vokser og udvikler os af. Vi kan bedre acceptere livets gang og motivere os selv til at gøre en forskel. Det er i hvert fald min erfaring.
Kan tidligere liv komme til at fylde så meget, at det tager fokus væk fra nuet?
Det kan være en faldgrube, at hænge for meget identitet op på tidligere liv, hvis man fx forventer positiv særbehandling, fordi man var noget ved musikken i et tidligere liv.
Det er heller ikke meningen, at vi skal bruge dette liv på at hævne uretfærdigheder fra fortiden.
Ej heller skal vi blive fastlåste i én bestemt identitet fra fortiden. De tidligere liv, vi opnår kendskab til gennem regression, er blot få ud af nærmest uendeligt mange. Og selvfølgelig skal vi huske, at livet foregår her og nu, så de erfaringer vi finder frem, skal vi bruge konstruktivt til at få mest muligt ud af dette liv her og nu, både i form af at nyde det, lære noget og at bidrage til vores omverden.
Tager vi dette konstruktive perspektiv, er min erfaring, at det at kigge på de tidligere liv er en skattekiste for personlig udvikling og spirituel indsigt.
Hvordan får man så kontakt med disse tidligere liv?
Det kan opstå spontant som minder, der springer frem i drømme, meditation eller trommerejse. Man kan også opsøge det i regressionsterapi, fx i formen SoulKey Terapi, som jeg udøver og underviser i, der arbejder både med kontakten til tidligere liv og livet mellem livene.
Vil du gerne vide mere om dette emne? Så kan du se mit gratis foredrag, ”Hvorfor er dine tidligere liv relevante NU?” på min hjemmeside: https://juliemariel.dk/gratis-indhold/
Kærligst,
Julie Mariel
